And
AndAndAnd

And - opskrift

Til - personer

Ingredienser
- 1 and (ca. 3 kg)
- 2 æbler (skåret i mindre stykker)
- 1 pose svesker
- 1. spsk. olie
- Groft salt

Sådan gør du
- Tjek at anden er ren indvendig. Ellers skyld med vand og brug fingrene til at rense den. Fjern også eventuelle fjerstumper på huden med en pincet, så skindet er mere appetitligt, når anden er færdigstegt. Sidder fjerne fast på huden, kan du evt. hælde kogende vand udover. Det vi løsne fjerstumperne, og gøre dem nemmere at fjerne.
- Skær vingespidserne af anden, så de ikke bliver sorte under stegningen. Du kan evt. bruge dem, sammen med indvoldene, til at lave sovs med.
- Fyld anden med svesker og æblestykker.
- Luk anden med kødnåle eller tandstikker.
- Forvarm ovnen på 225 c.
- Læg anden med brystet nedad på en rist i en bradepande, smør huden med lidt olie og gnid salt ind i.
- Sæt anden i ovnen i 20 min.
- Tag anden ud, vend den om, og gnid huden med salt på den anden side. Hæld lidt vand i bradepanden.
- Sæt temperaturen ned på 160 c. og steg anden i 1 ½ - 2 timer (beregn ca. 35 min. pr. kg. and). Tilsæt lidt ekstra vand i bradepanden under stegningen, hvis den bliver tom.
- Tag anden ud af ovnen. Stik i et lår. Er saften klar, kan man prøve at brække låret af. Kan det gøres relativt nemt er anden klar.

Tip: Det kan godt betale sig at købe en and, der ikke er for fed. Billigere ænder indeholder som regel mere fedt, hvilket i sidste ende betyder mindre and, da fedtet smelter væk under stegningen.


Denne opskrift er læst 2279 gange


Forslag til


Nyhedsbrev

Flere gode opskrifter!


Kopiering af opskrifter eller artikler fra siden er strengt forbudt, og beskyttet af copyright - All Rights Reserved 2013-2015

Navigation

Sociale medier