Japansk mad - opskrift

Til personer

De fleste af os forbinder det japanske køkken med sushi. Sushi er en lille risbolle, gerne med et stykke rå fisk ovenpå. I virkeligheden behøver sushi ikke være med fisk, men kan også være med grønsager eller æg. En meget typisk ingrediens for det japanske køkken er ris. Det japanske ord for ris: ”Gohan”, betyder rent faktisk også mad. Næsten alle japanske retter spises med ris, og i Japan anses det for meget uhøfligt hvis man levner ris på sin tallerken.

Det japanske køkken, ligesom det japansk folk, er traditionsbundet og mange hundrede år gammelt. Da Japan er omgivet af vand, er en stor del af deres madtraditioner centreret omkring fisk og skaldyr. For japanerne er mad ikke bare mad, det er kunst. Det er meget vigtigt at alle retter ser flotte og indbydende ud. Japanerne spiser traditionelt ikke med kniv og gaffel, men bruger udelukkende spisepinde. Steaks er altså ikke en del af det traditionelle japanske køkken - som for øvrigt også generelt er mindre kødfikseret end mange andre steder i verden.
Japansk mad er generelt ikke så sødt - det gør de japanske kager til gengæld op for, ved at være meget… meget…. meget søde.

Hvis du en dag tager til Japan skal du huske at japanere altså ikke er ligesom kinesere, og i Japan anses det som meget uhøfligt at bøvse ved maden. Hvis du alligevel føler et kald til at opføre dig utraditionelt kan du slubre når du drikker suppe eller lignende, for det gør alle japanere!

Selvom nogle af ingredienserne er specialvarer og ikke fås i normale supermarkeder, kan de fleste købes i enten japanske eller asiatiske butikker.


Forslag til


Kopiering af opskrifter eller artikler fra siden er strengt forbudt, og beskyttet af copyright - All Rights Reserved 2013-

Navigation

Sociale medier