Ingredienser
- 2 spsk. rosiner
- 2 tsk. rødvinseddike
- 1 dl. couscous
- 1 rødløg
- 2 dåser kikærter (drænet)
- 1 dl. fladbladet persille
- 1 tsk. spidskommen
- 2 tsk. stødt koriander
- 1 æg
- Olivenolie
- 2 store gulerødder
Til servering
- Creme fraiche
Sådan gør du
- I en lille skål lægges rosinerne til opblødning med rødvinseddiken og 1 spsk. kogende vand. Læg skålen til side.
- Læg couscous i en skål, tilsæt 1 dl. kogende vand og dæk skålen til i 5 min. til vandet er helt absorberet. Rør derefter med en gaffel så couscous ikke ”klistrer sammen”.
- Halvdelen af rødløget grovhakkes. Blend derefter kikærterne, hakket løg og halvdelen af den friske persille. Kikærtemassen skal være groft blendet og ikke helt jævn.
- Læg kikærtemassen over i en skål, og tilsæt couscous, æg og krydderier. Evt. også lidt salt og peber. Rør grundigt.
- Form frikadellerne (der bliver til ca. 12 stk.).
- Steg frikadellerne på en pande ved medium varme i rigeligt olie (gerne så bunden af panden er dækket af olie). Steg frikadellerne til de bliver brunlige (ca. 4 min. på hver side). Når de er færdigstegte lægges de over på en tallerken med et stykke køkkenrulle. Læg noget over, så de holder sig varme.
- Skær den sidste halvdel af rødløget i tynde skiver og skræl og riv de to gulerødder. Bland løg, revet gulerod, det overskydende persille sammen i en skål med rosinblandingen.
- Server frikadellerne med gulerodssalaten og creme fraiche.
Forslag til
Mad på 15 min
Mad på 30 min Favoritter Kager Grillmad Gæstemad Kærlighedsmad Brunch Nem mad Sommermad Let mad Hurtig mad Julemad Børnemad Børnefødselsdag Brød Tilbehør Snacks |
Kopiering af opskrifter eller artikler fra siden er strengt forbudt, og beskyttet af copyright - All Rights Reserved 2013-